Skaftelevgård

Gården ved voldstedet på matrikelkort fra 1808. Gården var omgivet af et anseeligt voldanlæg på omkring 63 gange 47 meter med omliggende voldgrave. Udgravninger 1985-1986 afslørede en bindingsværksbygning fra tidlig middelalder (1300-1500) og kraftige fundamenter samt en brolægning fra et stenhus dateret til perioden 1500-1700.

ccccccccccccccccccccc


Skaftelevgård
-1356	Bo Tuesen kendes til Skaftelevgård 1356, men da var død. Der er et voldsted på stedet. Den tilhørende jord ligger mellem landsbyerne Skaftelev, Herrestrup og Nordrup. Skaftelevgårds jorder var delt op i Kirkemarken, Horsemosemarken, Mellemmarken, Johns krog, Lille Lyngholm, Store Lyseholm, Tykke Vænge og Messeder Vænge. Generelt er gårdens jorder præget af skov. Ejerforholdene er efter Bo Tuesen uklare.
1395-1410	Gården pantsattes af hr. Christen Holck. Han (som er jyde) kan have godset fra sin hustru, Anne Manderup (fynsk-sjællandsk).
1410	Hr. Hartvig Bryske får pantet lige omkring det tidspunkt, da han døde. Ejerforholdene er stadig uklare.
-1444	Det kan være datteren Birgitte Bryske, som har (noget af) godset.
1444-1468	Væbneren Laurids Henriksen (Fikkesen, død mellem 1475 og 1489) nævnes til Skaftelevgård.
1468-1497	Sidstnævnte år overlod han ved kontrakt Skaftelev »hovedgård« med gårdsæder til sønnen, væbneren Peder Lauridsen (død tidligst 1507), som nævnes til Skaftelevgård indtil 1495.
1497-1498	Efter ham nævnes sønnerne Laurids og Peder Pedersen hertil 1497-1498.
1498-1521	Senere kom gården til slægten Bryske. Kirstine Gregersdatter (Ulfstand) synes at have bragt sin mand Carl Bryske (død 1521) Skaftelev.
1521-1566	Gården ejedes i hvert fald af sønnen Gregers Bryske (død 1566) Gregers nævnes til Skaftelev fra 1551.
1566-1571	Ved skiftet efter ham blev broderen Jørgen Bryske (død ca. 1572) vist eneejer af godset, som han synes at have solgt før 1571 til sin fætter.
1571-1577	Fætteren var den senere rigshofmester Hak Holgersen Ulfstand til Hackeberga (død 1594).
1577-1676	I 1577 blev gården mageskiftet med kronen, der fik Skaftelevgård og 6 andre gårde i Skaftelev by mod gods i Skåne.
1676-1682	1676 overtog major Henrik Burchard von Münchhausen (død 1678) Skaftelevgård for tilgodehavende hvervepenge m.v. (i alt 28 tdr. hartkorn). Gården fik adelig sædegårdsfrihed. Hans enke Elisabeth solgte den 1682 for 980 rdl.
1682-1683	Køber var handelsmand Evert Weimand.
1683-1685	Derefter kom den til toldforvalter i København Lauritz Eschelsen.
1685-1695	Fra ham ved skøde af 1685 kom godset til ritmester Frantz Christian Bonorden.
1695-1697	Bonorden skødede gården til Rasmus Jørgensen, borger i Slagelse.
1697-	Denne skødede den til ritmester Johan Jørgen Schrøder.
-1730	Senere ejedes den af løjtnant Frederik von Eppingen (død 1756)
1730-	Han skødede den til Anne Christine Günther, enke efter kammerråd Daniel Brügmann.
-1750	Efter hende arvedes gården af svigersønnen, oberst Friderieh Christoph Rampe (død 1758) og hustruen Gesilla Amalia Brügmann.
1750-1766	De skødede den 1750 til svigersønnen, løjtnant, senere kaptajn Michael Højelse (død 1772).
1766-1776	Han skødede godset til kammerherre, baron Christian Frederik Knuth til Christiansdal (død 1791). På rytterdistriktskortet fra 1768 ses Skaftelevgård som en firlænget gård med omliggende park. Knuth købte en del gårde i Solbjerg, som han lagde under godset her.
1776-1787	Knuth skødede den 1776 for 5000 rdl. til Johan Adolph Hetting.
1787-	Denne skødede den for 7000 rdl. til landsdommer, justitsråd Adam Gottlob Henrik Severin Kraft (død 1828), som tidligere havde købt Ødemark, som Skaftelevgård blev underlagt. 1787 boede Dorothea Paasche, enke efter overjæger Graner, til leje på gården. Hun var den sidste, som boede på gården. På det tidspunkt beskrives Skaftelevgård som delvis ruin med tre længer. Gården blev senere revet ned og jævnet med jorden inden opmålingen til matriklen 1794. På matrikelkortet fra 1795 ses Skaftelevgårds jorder dels tillagt Herrestrup og dels ”indtaget” af Ødemark, i alt omkring 140 tønder land, som herefter kunne findes på kortet gældende for Ødemark.